Relationsarbejde

Vi ser det enkelte barn og tager det fulde ansvar for relationen.

På Skolerne i Glostrup ser vi relationsarbejdet som vigtigt for, at alle skal kunne indgå i fællesskabet. Når relationen er opbygget, er der rum for trivsel, læring og udvikling i et fællesskab, hvor alle børn og unge kan byde ind. Derfor har vi valgt, at alle lærere, pædagoger og ledere uddannes i relationsarbejdet (ICDP) for at skabe en fælles tilgang. På skolerne i Glostrup møder vi alle med troen på og forventning om, at vi alle gør det bedste, vi kan. Vi inviterer til samspil, lytter og får samtalen i gang.

Det vi ved virker

  • På Skolerne i Glostrup hilser vi altid på hinanden.
  • Vi spørger interesseret, når der er noget, vi ikke forstår.
  • Vi anviser, hvad vi gerne vil se ske.
  • Vi anerkender og roser for det, barnet og den unge er i stand til.

Børnene oplever

  • Invitationer til dialog.
  • Voksne, der ser dem.
  • Voksne, der prøver at forstå dem.
  • Guidning og anvisninger.
  • Voksne, der tager dem alvorligt og inddrager dem.
  • At de har en betydning for fællesskabet.

Forældrene oplever

  • Børn og unge der trives og udvikler sig.
  • At de bliver hørt og taget alvorligt.
  • Indblik i deres barns hele dag.
  • At de bliver inviteret til samspil.

Medarbejderne oplever

  • At de lykkes.
  • Større arbejdsglæde.
  • Kollegialt fælles fagligt fokus.
  • Engagerede og læringsparate børn og unge.